Fyrtøjet

Karen K. har illustreret mange eventyr af H.C. Andersen. Eventyret om Fyrtøjet har hun illustreret både som postkort/ bog- og kalenderbillede og som et dukketeater fra 1973. Dukketeatret er et flot tableau af det hule træ, som soldaten skal kravle ned i for at hente fyrtøjet til heksen. Jeg synes, det kunne være sjovt at bringe hele H.C. Andersens eventyr og illustrere det med Karen K.’s tegninger, så jeg har lånt kulisser og dukker fra andre af Karen K.’s eventyr. Jeg håber, du vil nyde eventyret, som er temmelig amoralsk. Vold og bortførelse og terrorregimente er en del af heltes vej til toppen! Men det er nu meget hyggeligt alligevel alt sammen 🙂

IMG_0519

Her begynder historien:

FYRTØJET

Tekst: H.C. Andersen 1835/ Illustrationer: Karen Fjord Kjærsgaard 1965-1973/ Fotos: Svend Larsen 2016 og Mikael 2017.

Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem. Så mødte han en gammel heks på landevejen; hun var så ækel, hendes underlæbe hang hende lige ned på brystet. Hun sagde: “God aften, soldat! Hvor du har en pæn sabel og et stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal du få så mange penge, du vil eje!”

“Tak skal du have, din gamle heks!” sagde soldaten.

Karen K Fyrtøjet Soldat heks træ

“Kan du se det store træ?” sagde heksen, og pegede på et træ, der stod ved siden af dem. “Det er ganske hult inden i! Der skal du krybe op i toppen, så ser du et hul, som du kan lade dig glide igennem og komme dybt i træet! Jeg skal binde dig en strikke om livet, for at jeg kan hejse dig op igen, når du råber på mig!”

“Hvad skal jeg så nede i træet?” spurgte soldaten.

“Hente penge!” sagde heksen, “du skal vide, når du kommer ned på bunden af træet, så er du i en stor gang, der er ganske lyst, for der brænder over hundrede lamper. Så ser du tre døre, du kan lukke dem op, nøglen sidder i. Går du ind i det første kammer, da ser du midt på gulvet en stor kiste, oven på den sidder en hund; han har et par øjne så store som et par tekopper, men det skal du ikke bryde dig om! Jeg giver dig mit blåternede forklæde, det kan du brede ud på gulvet; gå så rask hen og tag hunden, sæt ham på mit forklæde, luk kisten op og tag lige så mange skillinger, du vil. De er alle sammen af kobber, men vil du hellere have sølv, så skal du gå ind i det næste værelse, men der sidder en hund, der har et par øjne, så store, som et møllehjul, men det skal du ikke bryde dig om, sæt ham på mit forklæde og tag du af pengene! Vil du derimod have guld, det kan du også få, og det så meget, du vil bære, når du går ind i det tredje kammer. Men hunden, som sidder på pengekisten, har her to øjne, hvert så stort som Rundetårn. Det er en rigtig hund, kan du tro! Men det skal du ikke bryde dig noget om! Sæt ham bare på mit forklæde, så gør han dig ikke noget, og tag du af kisten så meget guld, du vil!”
“Det var ikke så galt” sagde soldaten. “Men hvad skal jeg give dig, din gamle heks? For noget vil du vel have med, kan jeg tænke!”

“Nej” sagde heksen, “ikke en eneste skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et gammelt fyrtøj, som min bedstemoder glemte, da hun sidst var dernede!”

“Nå! Lad mig få strikken om livet!” sagde soldaten.

“Her er den!” sagde heksen, “og her er mit blåternede forklæde.”

Karen K Fyrtøjet træ soldat

Så krøb soldaten op i træet, lod sig dumpe ned i hullet og stod nu, som heksen sagde, nede i den store gang, hvor de mange hundrede lamper brændte.

Nu lukkede han den første dør op. Uh! Dér sad hunden med øjnene, så store som tekopper Karen K Fyrtøjet hund tekopperog gloede på ham.

“Du er en net fyr!” sagde soldaten, satte ham på heksens forklæde og tog lige så mange kobberskillinger, han kunne have i sin lomme, lukkede så kisten, satte hunden op igen og gik ind i det andet værelse. Eja! Dér sad hunden med øjne så store, som et møllehjul.

 

 

Karen K Fyrtøjet hund møllejhul

“Du skulle ikke se så meget på mig!” sagde soldaten, “du kunne få ondt i øjnene!” Og så satte han hunden på heksens forklæde, men da han så de mange sølvpenge i kisten, smed han alle de kobberpenge han havde, og fyldte lommen og sit tornyster med det bare sølv.

Karen K Fyrtøjet Hund Rundetårn

Nu gik han ind i det tredje kammer! nej det var ækelt! Hunden derinde havde virkeligt to øjne så store som Rundetårn! Og de løb rundt i hovedet, ligesom hjul!

“God aften!” sagde soldaten og tog til kasketten, for sådan en hund havde han aldrig set før; men da han nu så lidt på ham, tænkte han, nu kan det jo være nok, løftede ham ned på gulvet og lukkede kisten op, nej gudbevares! Hvor der var meget guld! Han kunne købe for det hele København og kagekonernes sukkergrise, alle tinsoldater, piske og gyngeheste, der var i verden! Jo der var rigtignok penge! Nu kastede soldaten alle de sølvskillinger, han havde fyldt sine lommer og sit tornyster med, og tog guld i stedet, ja alle lommerne, tornystret, kasketten og støvlerne, blev fyldte, så han knap kunne gå! Nu havde han penge! Hunden satte han op på kisten, slog døren i og råbte så op igennem træet: “Hejs mig nu op, du gamle heks!”

“Har du fyrtøjet med?” spurgte heksen!

“Det er sandt!” sagde soldaten, “det havde jeg rent glemt,” og nu gik han og tog det. Heksen hejsede ham op, og så stod han igen på landevejen, med lommer, støvler, tornyster og kasket fulde af penge.

“Hvad vil du nu med det fyrtøj,” spurgte soldaten.

“Det kommer ikke dig ved!” sagde heksen, “nu har du jo fået penge! Giv mig bare fyrtøjet!”

“Snik snak!” sagde soldaten, “vil du straks sige mig, hvad du vil med det, eller jeg trækker min sabel ud og hugger dit hoved af!”

IMG_1896.JPG

“Nej,” sagde heksen.

Så huggede soldaten hovedet af hende. Der lå hun! Men han bandt alle sine penge ind i hendes forklæde, tog det som en bylt på ryggen, puttede fyrtøjet i lommen og gik lige til byen.

IMG_1899.jpg

Det var en dejlig by, og i det dejligste værtshus tog han ind, forlangte de allerbedste værelser og mad, som han holdt af, for nu var han rig da han havde så mange penge.

Tjeneren, som skulle pudse hans støvler, syntes rigtignok, det var nogle løjerlige gamle støvler, sådan en rig herre havde, men han havde ikke endnu købt sig nye; næste dag fik han støvler at gå med, og klæder som var pæne! Nu var soldaten blevet en fornem herre, og de fortalte ham om al den stads, som var i deres by, og om deres konge, og hvilken nydelig prinsesse hans datter var.

“Hvor kan man få hende at se?” spurgte soldaten.

“Hun er slet ikke til at få at se!” sagde de alle sammen, “hun bor i et stort kobberslot, med så mange mure og tårne om! Ingen uden kongen tør gå ud og ind til hende, fordi der er spået, at hun skal blive gift med en ganske simpel soldat, og det kan kongen ikke lide!”

“Hende gad jeg nok se!,” tænkte soldaten, men det kunne han jo slet ikke få lov til!

Nu levede han så lystig, tog på komedie, kørte i Kongens Have og gav de fattige så mange penge og det var smukt gjort! Han vidste nok fra gamle dage, hvor slemt det var ikke at eje en skilling! han var nu rig, havde pæne klæder, og fik da så mange venner, der alle sagde, han var en rar en, en rigtig kavaler, og det kunne soldaten godt lide! Men da han hver dag gav penge ud, og fik slet ingen ind igen, så havde han til sidst ikke mere end to skillinger tilbage og måtte flytte bort fra de smukke værelser, hvor han havde boet, og op på et lille bitte kammer, helt inde under taget, selv børste sine støvler og sy på dem med en stoppenål, og ingen af hans venner kom til ham, for der var så mange trapper at gå op ad.

Det var ganske mørk aften, og han kunne ikke engang købe sig et lys, men så huskede han på, at der lå en lille stump i det fyrtøj, han havde taget i det hule træ, hvor heksen havde hjulpet ham ned. Han fik fyrtøjet og lysestumpen frem, men lige i det han slog ild og gnisterne fløj fra flintestenen, sprang døren op, og hunden, der havde øjne så store, som et par tekopper, og som han havde set nede under træet, stod foran ham og sagde: “Hvad befaler min herre!”

“Hvad for noget!” sagde soldaten, “det var jo et morsomt fyrtøj, kan jeg således få, hvad jeg vil have! Skaf mig nogle penge,” sagde han til hunden, og vips var den borte! Vips var den igen, og holdt en stor pose fuld af skillinger i sin mund.

Nu vidste soldaten, hvad det var for et dejligt fyrtøj! Slog han én gang, kom hunden der sad på kisten med kobberpengene, slog han to gange, kom den, som havde sølvpenge, og slog han tre gange, kom den, der havde guld. Nu flyttede soldaten ned i de smukke værelser igen, kom i de gode klæder, og så kendte straks alle hans venner ham, og de holdt så meget af ham.

Så tænkte han engang: Det er dog noget løjerligt noget, at man ikke må få den prinsesse at se! Hun skal være så dejlig, siger de alle sammen! Men hvad kan det hjælpe, når hun skal alle tider sidde inde i det store kobberslot med de mange tårne. Kan jeg da slet ikke få hende at se? Hvor er nu mit fyrtøj! Og så slog han ild, og vips kom hunden med øjne så store, som tekopper.

“Det er rigtignok midt på natten,” sagde soldaten, “men jeg ville så inderlig gerne se prinsessen, bare et lille øjeblik!”

IMG_1889

Hunden var straks ude af døren, og før soldaten tænkte på det, så han ham igen med prinsessen, hun sad og sov på hundens ryg og var så dejlig, at enhver kunne se, det var en virkelig prinsesse; soldaten kunne slet ikke lade være, han måtte kysse hende, for det var en rigtig soldat.

Hunden løb så tilbage igen med prinsessen, men da det blev morgen, og kongen og dronningen skænkede te, sagde prinsessen, hun havde drømt sådan en underlig drøm i nat om en hund og en soldat. Hun havde redet på hunden, og soldaten havde kysset hende.

IMG_1905.JPG

“Det var såmænd en pæn historie!” sagde dronningen.

Nu skulle en af de gamle hofdamer våge ved prinsessens seng næste nat, for at se, om det var en virkelig drøm, eller hvad det kunne være.

Soldaten længtes så forskrækkelig efter igen at se den dejlige prinsesse, og så kom da hunden om natten, tog hende og løb alt hvad den kunne, men den gamle hofdame tog vandstøvler på, og løb lige så stærkt bagefter; da hun nu så, at de blev borte inde i et stort hus, tænkte hun, nu ved jeg hvor det er, og skrev med et stykke kridt et stort kors på porten.

IMG_1908

Så gik hun hjem og lagde sig, og hunden kom også igen med prinsessen; men da han så, at der var skrevet et kors på porten, hvor soldaten boede, tog han også et stykke kridt og satte kors på alle portene i hele byen, og det var klogt gjort, for nu kunne jo hofdamen ikke finde den rigtige port, når der var kors på dem alle sammen.

Om morgnen tidlig kom kongen og dronningen, den gamle hofdame og alle officererne for at se, hvor det var, prinsessen havde været!

“Dér er det!” sagde kongen, da han så den første port med et kors på.

“Nej dér er det, min søde mand!” sagde dronningen, der så den anden port med kors på.

thumb_IMG_1909_1024

“Men dér er ét og dér er ét!” sagde de alle sammen; hvor de så, var der kors på portene. Så kunne de da nok se, det kunne ikke hjælpe noget at de søgte.

Men dronningen var nu en meget klog kone, der kunne mere, end at køre i karet. Hun tog sin store guldsaks, klippede et stort stykke silketøj i stykker, og syede så en lille nydelig pose; den fyldte hun med små, fine boghvedegryn, bandt den på ryggen af prinsessen, og da det var gjort, klippede hun et lille hul på posen, så grynene kunne drysse hele vejen, hvor prinsessen kom.

Om natten kom da hunden igen, tog prinsessen på sin ryg, og løb med hende hen til soldaten, der holdt så meget af hende, og ville så gerne have været en prins, for at få hende til kone.

Hunden mærkede slet ikke, hvorledes grynene dryssede lige henne fra slottet og til soldatens vindue, hvor han løb op ad muren med prinsessen. Om morgnen så da kongen og dronningen nok hvor deres datter havde været henne, og så tog de soldaten og satte ham i kachotten.

Der sad han. Uh, hvor der var mørkt og kedeligt, og så sagde de til ham: I morgen skal du hænges. Det var ikke morsomt at høre, og sit fyrtøj havde han glemt hjemme på værtshuset. Om morgnen kunne han mellem jernstængerne i det lille vindue se folk skynde sig ud af byen, for at se ham blive hængt. Han hørte trommerne og så soldaterne marchere. Alle mennesker løb af sted; der var også en skomagerdreng med skødskind og tøfler på, han travede sådan i galop, at hans ene tøffel fløj af og lige hen mod muren hvor soldaten sad og kiggede ud mellem jernstængerne.

“Ej, du skomagerdreng! Du skal ikke have sådant et hastværk,” sagde soldaten til ham, “der bliver ikke noget af, før jeg kommer! Men vil du ikke løbe hen, hvor jeg har boet, og hente mig mit fyrtøj, så skal du få fire skilling! Men du må tage benene med dig!” Skomagerdrengen ville gerne have de fire skilling, og pilede af sted hen efter fyrtøjet, gav soldaten det, og ja nu skal vi få at høre!

Uden for byen var der muret en stor galge, rundt om stod soldaterne og mange hundrede tusinde mennesker. Kongen og dronningen sad på en dejlig trone lige over for dommeren og det hele råd.

Soldaten stod allerede oppe på stigen, men da de ville slå strikken om hans hals, sagde han, at man jo altid tillod en synder før han udstod sin straf, at få et uskyldigt ønske opfyldt. Han ville så gerne ryge en pibe tobak, det var jo den sidste pibe han fik i denne verden.

Det ville nu kongen ikke sige nej til, og så tog soldaten sit fyrtøj og slog ild, én, to, tre! Og der stod alle hundene, den med øjne så store som tekopper, den med øjne som et møllehjul og den, der havde øjne så store som Rundetårn!

“Hjælp mig nu, at jeg ikke bliver hængt!” sagde soldaten, og så før hundene ind på dommerne og hele rådet, tog en ved benene og en ved næsen og kastede dem mange favne op i vejret, så de faldt ned og sloges rent i stykker.

“Jeg vil ikke!” sagde kongen, men den største hund tog både ham og dronningen, og kastede dem bag efter alle de andre; da blev soldaterne forskrækkede og alle folkene råbte: “Lille soldat, du skal være vor konge og have den dejlige prinsesse!”

Så satte de soldaten i kongens karet, og alle tre hunde dansede foran og råbte “hurra!” Og drengene peb i fingrene og soldaterne præsenterede. Prinsessen kom ud af kobberslottet og blev dronning, og det kunne hun godt lide! Brylluppet varede i otte dage, og hundene sad med til bords og gjorde store øjne.

IMG_1888

karenkblogheader

 

Reklamer

På tur på Fur

Karen K.’s tegninger har endnu engang lokket den faste stab bag Karen K.-bloggen ud på tur. Denne gang gik turen til den skønne Limfjordsø Fur.

img042-1

Det hele begyndte med dette sensommerbillede fra en kalender med tegninger af Karen Kjærsgaard, der blev udgivet med Familiejournalen i 1995. Tegningen forestiller Livø set fra Fur, og enhver seriøs blogger må selvfølgelig hen og se lokaliteten med egne øjne.

Skærmbillede 2017-07-27 kl. 09.13.32

Som sagt så gjort, så I denne uge gik turen til Fur. En færgetur på bare tre minutter fører fra fastlandet til øen, som er på 22 km2. I starten af 1990’erne, da Karen Kjærsgaard malede sin akvarel, boede der lige omkring 1000 mennesker på Fur. I 2017 er tallet nede på 771. (Du kan læse mere om befolkningstallet på Danmarks småøer i det seneste nummer af bladet Ø-posten her). Til gengæld er der siden kommet et berømt bryghus til. Og naturen er stadig noget helt særligt på Fur.

IMG_1738
Store Knudshoved ved Knudeklinterne på den nordvestlige del af Fur. I det fjerne ser man Livø.

Den sydlige del af øen er lav og har marker, og her bor de fleste mennesker. På tværs af øen løber et langt bakkedrag, som isen har skubbet op under sidste istid, og nordsiden af øen er fyldt med bakker og flotte dramatiske landskaber. Helt særlige er de høje molersklinter på øens nordside. Moler har været en stor industri for øen i hele 1900-tallet, og der er stadig to fungerende molersværker på øen. Moleret bliver brugt både til kattegrus, mursten og dynamit!

IMG_1817
Udsigten ved Bette Jenses Hyw

Rundt omkring på øen kan man se sporene af molersværkerne, hvor der er blevet gravet kæmpe huller.

IMG_1816.JPG

IMG_1734.JPG

Der kan man rigtig se de mange lag, som er afsat gennem millioner af år. De mørke lag er er aske fra vulkaner. De hvide lag er dannet af små skaldyr, som døde og faldt ned på bunden af urhavet, hvor der lå ca. 300 meter vand over det, som i dag er Fur.

I de lag, som blevet aflejret på bunden af havet for 55 milioner år siden, er der gode muligheder for at finde fossiler.

IMG_1827.JPG
Denne fossile fiskehale blev fundet af Karen K. bloggens videnskabelige assistent. 
IMG_1750.JPG
Bispehuen

I en af molersgravene står bispehuen. Det er en formation af moler, som ikke kunne bruges til udvinding, og som derfor fik lov til at blive stående, mens man gravede hele landskabet rundt omkring den væk. Toppen af bispehuen var engang jordoverfladen i hele det omgivende område.

IMG_1758
Den er ret høj, den bispehue. 

Nå, men vi var jo taget af sted for at finde det sted, hvor Karen Kjærsgaard havde malet sin akvarel af Livø set fra Fur. Livø er synlig fra det meste af Furs nordkyst.

Først tænkte vi, at billedet nok var malet fra toppen af klinterne ved “Den røde sten”, som er et af de mest besøgte steder på øen. Men det var, som om Livø lå for langt væk i forhold til tegningen, og der var heller ikke noget af den lyng, som Karen K. havde tegnet i forgrunden.

IMG_1766.JPG
Livø set fra toppen af skrænterne ved “Den røde sten”

Men smukt var der, så I får lige nogle billeder derfra:

For at finde det helt rigtige sted måtte vi cykle ud til Furs østligste punkt, som hedder Færkerodde.

IMG_1773
Livø set fra Færkerodde.

Der er ingen tvivl om, at det er her, Karen K. må have fundet inspirationen til sit billede. Afstanden fra Fur til Livø er kortest her, og vegetationen med lyng og græs er helt rigtig.

img042

Jeg beklager det lidt grynede foto. Små Iphone-kameraer er ikke ideelle til at fotografere øer, som ligger fire kilometer væk. Men den grynede effekt på fotoet ligner jo næsten akvarelmaleri 😉 Når man står på stedet, forstår man også, hvorfor det ser ud som om det gule græs på akvarellen står i en række lidt foran den rødbrune lyng. Der løber nemlig en lille sti imellem græsset og lyngen.

Det var netop, da Karen K. bloggens fotograf stod i det gule græs for at tage fotos af Livø, at vi traf en snog eller hugorm! Den smuttede ind mellem lyngen, inden der blev lejlighed til at stiftede nærmere bekendtskab – mens fotografen spænede i den anden retning. Så I får ikke noget billede af slangen.

Til gengæld mødte vi denne lille fætter på stranden ved Færkerodde:

IMG_1778
Sælunge på stranden ved Færkerodde.

Det var en stor sælunge, som lå i vandkanten og kiggede på os. Vi skyndte os videre, for den var ikke ret vild med, at vi gik forbi. Men vi nåede lige at tage en sælfie. Mødet med sælen var nok belønningen for at have fundet det rigtige sted, hvor Karen K.-tegningen var blevet til!

Nu var det en lidt grå sommeraften, vi var på Færkerodde, men farverne fra Karen K.’s akvarel genfandt vi i udsigten fra det værelse, vi havde lejet:

IMG_1786

Vi så også den giftige brandbæger, som Karen K. har tegnet.

Her er lidt flere stemningsbilleder fra Fur:

 

Det var en fanstastisk tur på Fur, vi vil gerne tilbage en anden gang, og kan kun anbefale bloggens læsere at gøre det samme. Og tænk, det hele startede med en mere end tyve år gammel tegning af Karen K.!

Det er ikke første gang Karen K. har lokket bloggens stab ud på tur. Du kan læse om vores ture til Syvårssøerne, Den Gamle By, Karen K.’s hus og Ejer Bavnehøj, Karen K.’s hus og Bindeballe Købmandsgård.

Karen K.’s tegninger af giftige planter, kan du læse om her.

Og hvis du har fået lyst til at besøge Fur, kan du læse mere om naturen her. Fin overnatning fik vi på Skovgården.

Fortsat god sommer til jer alle. Og huske at kigge op fra jeres iPhones og kameraer, når I er på fotosafari og står midt i noget af Danmarks smukkeste natur!

IMG_1825

karenkblogheader

 

GemGemGemGem

GemGem

Børn af sol og sommer

Ah sommer! Lykke og lyse nætter. Og nogen gange skinner solen oven i købet! Jeg håber, sommeren bliver lang og god.

thumb_IMG_1507_1024

Man skal lede længe efter sommerbilleder i Karen K’s produktion –  vinter og forår fylder mest.

Men en hyggeligt svensk børnesommerplakat fra 1960’erne er det blevet til. Med en smilende sol, ægte margueritter og – bogstavelig talt – vatskyer.

thumb_IMG_1504_1024

thumb_IMG_1506_1024

I 1978 kunne man efter skabelon i Familiejournalen lave filtklip med “Sommerens pige” tegnet af Karen K. Sommerens pige har mærkeligt nok vinger, men ligner ellers de fleste små, søde piger fra Karen K.

thumb_IMG_1501_1024

thumb_IMG_1502_1024

Her er Karen Kjærsgaard selv i gang med sy sommerpigen dengang for næsten 40 år siden. Måske var verden mere naiv og uskyldig dengang. Eller bare simplere. Ellers er det nostalgiens slørede lys, der får det til at se sådan ud?

Mange somre er gået, siden Karen K. skabte disse billeder. Nu er det sommer igen, og stokroserne blomstrer både på Karen K.s tegning og ved bloggerens lille skipperhus.

thumb_1971.48.ark1_1024

IMG_1508

Hvis sommervejret svigter herhjemme, er du måske så heldig at opleve sommeren under sydligere himmelstrøg, som på denne tegning fra et eventyrtableau fra 1970. Harzen måske?

thumb_1971.48.ark2_1024 kopi

Karen K. bloggen ønsker alle en god sommer!

karenkblogheader

 

 

 

Sommerens fugle og sommerfugle

Nu har vi endelig fået noget, der ligner sommervejr. Jeg har lige været en tur i Ejby Mose, som ligger tæt på Middelfart. Her han man lavet en fin vandrerute gennem naturen.

18741710_10213272286511830_1530449033_n

På turen hørte vi et væld af fuglesang, og det gav mig lyst til at lave et blogindlæg om nogle af alle Karen K.’s fugle. Jeg har tidligere lavet et indlæg om de fugle, som tilbringer vinteren på danske breddegrader, og som man typisk kan se ved foderbrættet, men her skal det handle lidt om sommerens fugle og mere eksotiske fugle – og også lidt om sommerfugle.

Jeg faldt over denne fine frise med fugle, som er tegnet og signeret af Karen K. Til venstre ser du hele den lange, smalle tegning og til højre et udsnit med blåmejseparret, der har unger i reden.

Blåmejserne er hyppige gæster på mange af Karen K.’s vintertegninger, men på denne sommertegning er der også trækfugle, nemlig svaler og en vipstjert.

244427485_5a30ff41-c247-43ef-8d28-f6109e60d5b6 (1)
Udsnit af sommerfrisen med Karen K. signatur.

Er der nogen blandt bloggens læsere, der kan identificere fuglen, der flyver på tegningen herover, så vil jeg gerne høre fra jer.

Karen K. har også tegnet en svale til sit billedlotteri fra 1960’erne, og den er altså ikke længere enlig i hendes produktion.

IMG_1225

IMG_1227En anden sommergæst, som man efterhånden skal være heldig for at se her i Danmark er storken. I Ejby Mose var der for 100 år siden en stor bestand – faktisk kunne de næsten være en plage, f.eks. når de tog kyllinger i hønsegårdene. I dag har vi et mere nostalgisk forhold til storken, sådan som det tit er med det, som er forsvundet. I højskolesangbogen kalder Ingemann storken for “sommerens gæst” og Jeppe Aakjær skriver, at storken kommer med sommer og sol. På Ingemanns tid var storkene almindelige i Danmark, men allerede i Jeppe Aakjærs tid fra slutningen af 1800-tallet begyndte bestanden at falde, pga. effektiv udnyttelse af vådområderne til landbrugsjord. I 1952 var der kun ca. 200 ynglende par i landet. I de seneste år kun et eller to par. Derfor virker det næsten profetisk, når Karen K. i midten af 1960’erne placerede storken sammen med eksotiske fugle fra fjerne egne på en af de tematisk inddelte spilleplader i sit billedlotteri.

IMG_1228

Hvem ved hvilke fugle, der engang i fremtiden vil leve på danske breddegrader som følge af klimaforandringerne?

IMG_1232IMG_1230IMG_1231

Lagde du forresten mærke til tegningen af strudsen på spillepladen ovenfor? Mon Karen K. var inspireret af Jørgen Clevins bog om strudsen Rasmus fra 1945, da hun tegnede sit billedlotteri i 1960’erne?

(Billedet af Rasmus er lånt fra http://www.bogparadiset.dk)

I min evige søgen på nye ting tegnet af Karen K. fandt jeg for nyligt denne svensk producerede papirfrise med sommerfugle. Der er ikke nogen signatur på den, så man kan ikke være sikker, men jeg tror, at det er en Karen K. tegning.

IMG_1220

I hvert fald ligner blomsterne (fra et frugttræ eller en bærbusk) til forveksling dem fra fuglefrisen øverst i dette blogindlæg.

Her er et udsnit fra hver af de to friser sat side om side til sammenligning.

IMG_1226

Hvis du selv har fået lyst til at tage en tur i Ejby Mose, kan du læse mere om vandreruten her: Sporet ved Ejby Mose  Stedet er virkelig et besøg værd. Eller hvis du bor et andet sted i landet, tag ud i sommeren og nyd naturens vidunder – måske genopdager du noget, du havde glemt eller ser en blomst, du ikke anede fandtes. Og vær med til at passe godt på naturen, det har den fortjent.

18716802_10213272287031843_186726567_n

karenkblogheader

 

Glad påske

IMG_0680.jpg

God påske * Happy Easter * Glad påsk * Христос воскрес * Joyeuses Pâques * Frohe Ostern * Gleðilig páskir * Zalig poas’n * Καλό πάσχα * Påskisiorluarisi * Buona Pasqua * 행복한 부활절이 되시길 * ¡Felices Pascuas! * Vrolijk Pasen * Cáisc Shona daoibh * Selamat Paskah 

Med denne hilsen er der sagt “God påske” på sprogene fra de lande, hvorfra der har været gæster på Karen K. bloggen i 2017 indtil videre. Vi på Karen K. bloggen ønsker at alle får en god og glad påske, og at vi alle må blive lidt sødere ved hinanden.

IMG_0679 (1).jpg

Og hvilken bedre måde er der at komme i påskestemning og forårsstemning på end med et par af Karen K.’s glade påskebilleder?

IMG_0675.jpg

Her ser du en stor svensk påskbonad. I mangel af et dansk ord må jeg bare oversætte det med påskebillede. Bonaden som formentlig er fra 60’erne har aldrig været brugt eller pakket ud. Det kan godt undre lidt, hvordan sådan en har overlevet helt uden slid til i dag. Men når jeg finder sådanne ubrugte ting, som en 40-50 år gamle påskbonader, får jeg tit fortalt, at de stammer fra overskudslagre fra gamle svenske landhandler, som ejeren ikke har nænnet at smide ud, selv om butikken har været lukket i mange år.

På dansk kender man især ordet landhandel fra udtrykket “en blandet landhandel”,  som ikke nødvendigvis har noget med en købmandsbutik af gøre. En svensk lanthandel som den, hvor min påskebonad stammer fra, var en købmandsbutik, som lå uden for byerne. Siden middelalderen havde købstæderne monopol på at drive handel. Hvis bønderne ville handle, måtte de tage ind til byen. Først i løbet af 1800-tallet giver man langsomt tilladelse til at oprette butikker på landet. I førte omgang dog kun, hvis butikken lå 30 km eller mere fra nærmeste købstad.

lanthandel (1).jpg
Svensk lanthandel fra 60’erne.

I en rigtig gammel lanthandel var der en disk, og ekspedienten fandt de varer frem, som kunderne ønskede. Til jul og til påske i 60’erne og 70’erne kunne man købe billige papirvarer bl.a. tegnet af Karen K. De kostede fra få ører og op til et par kroner.

Denne her svenske påskebordløber er måske blevet solgt i en lanthandel. I hvert fald er den brugt og plettet og har sikkert ligget på et svensk påskebord engang.

IMG_0690

Jeg er specielt vild med kyllingerne, som kommer ud af æggene til hornmusik!

IMG_0691

Og er det lakridsæg, der indgår i Karen K.’s påskedekor?

IMG_0693

Danskerne blev heller ikke snydt for påskebilleder af Karen K. Forsiden med pigen og påskelammet prydede Familiejournalen tirsdag op til påske i 1971. Tænk at det er 46 år siden!

IMG_0522
I 2017 er der – i hvert fald næsten – påskeliljer i haven lige til påske.
IMG_0533
Skønt med forårssol på snuden.

Nogle år senere – i 1978 – kunne man lave sit eget Karen K. påskeklip. I hvert fald, hvis man var hurtig! Bladet med mønstret kom nemlig mandag op til påske!

IMG_0398

IMG_0673

IMG_0669IMG_0671IMG_0672IMG_0670 (1)

Det er for resten lidt sjovt at se, at i påskebladet fra både 1971 og 1978 er der en artikel, hvor Familiejournalens udsendte medarbejder, forfatteren og rejselederen og medlem af Eventyrernes Klub Arne Falk-Rønne besøger Jerusalem og fortæller om påskefejringerne der.

IMG_0685

Nyd påskedagene. Karen K. bloggen vender snart tilbage med mere gammelt nyt.

karenkblogheader

En falsk påskeheks

I dag vil Karen K.-bloggens forskerteam se nærmere på et rygte, som er begyndt at florere i kølvandet på, at Karen K.’s julenisser af plast er blevet meget populære (og dyre).

Flere steder har jeg set denne lille søde plastdame sat til salg som en Karen K. figur. Men kan det nu passe? Hvis du har beviser for dette, vil jeg gerne høre fra dig. Men nu har jeg selv undersøgt sagen nærmere, og må konkludere, at jeg ikke tror det mindste på, at der er tale om en Karen K. figur!

IMG_0544

Figuren forestiller en såkaldt påskkärring. Hvis du ikke ved, hvad en påskkärring er, kan du læse mit blogindlæg fra sidste år om svensk påske. Disse påskehekse er fuldstændigt ukendt i dansk påsketradition, og allerede derfor synes jeg, det er lidt mærkeligt, at Karen K. skulle have designet sådan en.  I de efterhånden mange tegninger, som jeg har set af Karen K. på postkort, filtklip, friser og bonader, har jeg heller ikke set en eneste påskeheks endnu. Men ok, det er selvfølgelig muligt, at Karen K. har tilpasset sig svenske ønsker og har designet en påskkärring. Påskeheksen i plast findes både som løststående figur og som lysestage. Lysestagen er udformet som en plastplade, der i formen svarer til Karen K.’s julelysestager med plastnisser. Men som jeg viser i mit blogindlæg om plastnisser, findes der flere nissestager med denne plade, som ikke har noget med Karen K. at gøre.

Den lille påskeplastheks er bestemt nuttet, men jeg synes ikke, hendes træk er specielt Karen K.’ske. Og så har jeg netop fået denne svenske påskefrise i hænderne. Den er tegnet af Lars Carlsson, som har signeret den L.C.

IMG_0686
Påskefrise af Lars Carlsson.
påskefrise med ringe.png
Nærbillede af påskefrisen. Jeg har sat en rød cirkel om de vigtige ting. 

På frisen ser man flere påskehekse, bl.a. en som er fuldstændig identisk med den lille plastfigur: Organgeprikket hvidt tørklæde, lilla vest, orange bluse, grøn trøje, hvidt/orange/lyserødt forklæde og grønt skørt med gult kantning. Også de buttede kinder, den tykke maven, munden og øjenbrynene er identisk på tegningen og figuren. Yderst til højre på frisen ses den kedel, som den lille plastfigur står med.

Så mon ikke vi roligt kan slå fast, at den lille plastheks faktisk er desginet af svenskeren Lars Carlsson. Forbindelsen til Karen K. er i bedste fald er løst rygte…. Så tro ikke på alt, hvad du læser på nettet, hverken 1. april eller alle andre dage hele året rundt.

karenkblogheader

Påskekort

Sidste år til påske skrev jeg her på bloggen om nogle søde svenske påskekort i lille format – ca. halv størrelse af et normalt postkort. Du kan læse om det ved at klikke her.

IMG_0611

I dag er der næppe nogen, der sender et postkort for at ønske god påske. Men så kan man jo bruge de gamle kort fra 60’erne eller 70’erne til andre ting, f.eks. til at bygge korthuse med:

IMG_0621

Siden sidste år har jeg fundet ud af, at kortene med de små påskevæsner også blev udgivet i almindelig postkortstørrelse. Så kan man endnu bedre se Karen K.’s fine tegninger.

IMG_0613

Teksten bag på kortene – både på de store og de små – er på svensk, og jeg tror slet ikke, de her påskekort blev solgt i Danmark. Formentlig fordi danskerne ikke havde samme tradition som svenskerne med at sende korthilsner til påske.

Jeg har ikke indtil videre fundet et eneste dansk påskekort af Karen K., men til gengæld har jeg fundet disse to, som er blevet udgivet i Finland.

Kortene er som så ofte hos Karen K. del af en serie, hvor tegnestil, motivtemaer, farver og mønstre går igen. F.eks. ser man samme mønster på pigens kjole og drengens påskeæg. Der har givetvis været flere kort i samme serie.

Påskekortet til venstre tilhører Leena, som har givet mig lov til at bruge billedet her på bloggen. Du kan besøge Leenas hyggelige blog om gamle postkort her. Bloggen hedder Kirjeitä myllyltäni (Brev fra min mølle (!)) og er på finsk, men selv hvis du ikke kan læse finsk, er der er masser af flotte postkort at kigge på, bl.a. flere af Karen K. Og sørme om der ikke også er en lille historie om et postkort på dansk, som blev sendt i 1920 fra New York til Nagasaki. Det er sådan nogle kort, der kan sætte fantasien i gang.

Fra Per Sørensens hjemmeside om danske postkortkunstnere har jeg lånt to andre Karen K. påskekort, som formentlig er ca. 30 år yngre end de to finske og lavet til det amerikanske marked.

Jeg synes, det er meget sympatisk af Karen K., at der på påskekortet til højre er andre fugleunger end kyllinger. Hvornår ser man ellers et postkort med en tegning af en topmejseunge? Er der nogen af bloggens læsere, der ved, hvad de to fugleunger øverst er for nogen, så vil jeg meget gerne høre fra jer.

Og jeg vil også gerne høre fra dig, hvis du kender nogen danske påskekort af Karen K.

karenkblogheader